tirsdag den 16. november 2010

New York 6-7 november

Så kom den længe ventede tur til NYC og ungerne var spændte på at skulle passes hos Mette og Kenneth. Mette og Kenneth bød endda på dejlig sushi og så puttede vi ungerne inden vi suste til lufthavnen. Vi tog et natfly til NYC og blundede vist lidt men det var desværre ikke meget.
Lørdag morgen ankom vi (overraskende friske) allerede 6.30, så det passede med at vi var på Manhatten ca. 7.30.
Lars-Bo satte sig på en Starbucks mens jeg tog en tur i Empire State Building for at se lidt ud over Manhatten i den dejlige morgensol :-) Flot og kæmpe stor by !!! Så vandrede vi lidt rundt og så bla. Central Station også meget flot ! :-)
Derefter tog vi ud på EXPO 2010 for at hente Lars-Bos løbenr. Det var også meget stort, men med over 40.000 løbere skal der jo også være plads til mange mennesker og meget løbegear... så gik turen til ground zero hvor vi så det nye byggeri, det færdige byggeri er på et af billederne, meget imponerende. Vi så den store bronzemindeplade og var inde på det lille museum hvor stemningen var helt i bund... det var med at komme hurtigt ud igen inden man også begyndte at tude... snøft !

Ingen kommentarer: