søndag den 7. marts 2010

Whidbey Island

Familietur til Whidbey Island... endelig kom vi på tur igen efter en vinter hvor det kun er blevet til lidt skiture I weekenderne. Vi kørte til Mukilteo hvor vi tog færgen over til Clinton som er den sydligste by på øen. Så besøgte vi Langley hvor vi fik frokost på Stranden/legepladsen og videre til Freeland og derfra til Coupeville. I Coupville som ligger I bugten Penn Cove, var der muslingefestival, Lars-Bo fik en skål friske muslinger, vi så masser af mudslinger, de "fedeste" søstjerner og Petrine og Hjalte fik lavet en muslinge/perlebroche til deres trøjer.
Så kørte vi videre nordpå til Oak Harbour hvor vi fik dagens is og der blev leget I sandet med bare tæer... Sidste stop på turen var ved Deception Pass som er strande, klipper, øer og kløfter og en stor gammel jernbro... helt fantastisk !! Vi gik tur I troldeskoven på de små stier og var enige om at det var et af de flotteste steder vi endnu havde set herovre. Så tog vi turen nordpå over broerne til fastlandet hvor vi lige kunne nå at se påskeliljermarkerne inden solen gik ned. :-)